Tyskland - mandag den 14. april 2014
Quedlinburg
Vejret er lidt ustadigt i dag. Blæsende og noget koldt med regnbyger men også lidt sol. Vi har egentlig talt om at tage en vandretur ud fra campingpladsen, der ligger i udkanten af nationalparken Hainich, men vejret kalder ikke lige på en vandretur, så jeg overtaler Marie til, at vi fortsætter mod nord i stedet. Men først skal vi lige have noget diesel på camperen. GPS’en hjælper os mod en benzinstation, men inden vi når frem til GPS’ens tank, finder vi selv en af slagsen. Marie sætter ny rekord for antal liter diesel. Ved siden af tanken ligger en butik, som ser lidt spændende ud. Det er en butik, der har alt, hvad man har brug for – bortset fra madvarer. Her tøffer vi rundt og suger til os – og foretager lidt småindkøb. Det går der hurtigt en time med…
Så sætter vi kursen nordpå med retning mod byen Quedlinburg. Vi er i Harzen og før genforeningen af Øst- og Vesttyskland, ville den naturlige destination her være Goslar. Men efter genforeningen er guidebøgerne begyndt at foreslå et par tidligere Østtyske byer og vi vælger først byen Quedlinburg. Vi når frem til byen ved 15-tiden og finder hurtigt en parkeringsplads, hvor vi må overnatte – lidt i stil med pladsen i Kempten. Her koster det også 5-6 euro og vi er hurtigt på vej rundt i byen, bevæbnet med regntøj og støvler. Så kan vejret bare komme an!
Det er en fantastisk by. Her er nok at se på og tiden kan sagtens gå med at futte rundt i byen og kigge på de mange meget gamle huse af bindingsværk. Det meste af byen er fredet i dag, og det forstår man godt. Det er en by med sjæl – og ikke spoleret af en masse butikker o.l.
Vi finder ind til byens centrale plads ved rådhuset, hvor der ligger hele 2 turistinformationer. Marie og damen i turistinformationen får i fællesskab overtalt mig til at være med i en guidet rundvisning i byen. Den starter kl. 18 – og klokken er nu omkring 16. Det vil sige, at vi først skal gå rundt på egen hånd i byen i 2 timer og derefter med guide på tysk i 2 timer. Så må vi da også kende byen bedre end indbyggerne gør, tænker jeg.
Men så begynder Marie at fable om kaffe og kage. Vi finder en cafe lige ved siden af turistinformationen og Marie vil sidde udenfor. Så vi sveder, når solen er fremme – og fryser med anstand, når solen ikke er fremme, mens vi kværker en god kop kaffe og et stort stykke lagkage. Ikke så ringe!
Så har vi fyldt depoterne op og er klar til at kigge nærmere på de gamle huse. Guidebogen siger, at byen er omkring 1000 år gammel, så vores hus fra 1978 kan ikke helt være med! Vi bliver enige om, at selv Ribe blegner lidt ved siden af denne imponerende by.
Desværre har damen i turistinformationen pillet modet fra mig ved at fortælle, at museerne har lukket om mandagen – det samme har byens eneste bryggeri. Der skulle de ellers servere en urgammel sort øl med lav alkoholprocent. Det skulle smage som hvidtøl – men ikke helt så sødt, så det ville jeg gerne smage… Det må blive næste gang.
Kl. 17 sætter vi jagten ind på en øl, inden vi skal ud og gå med guiden. Vi finder tilbage til vores cafe på rådhuspladsen og får serveret en Schneider Weisse. Vi bestiller en lille, for tiden er så fremskreden. Tjeneren beklager dybt, at hun så ikke kan servere øllet i de rigtige glas, da de ikke haves i små størrelser. Da hun kommer med øllet, roser vi glassene, for det er da rigtige hvedeølsglas, men tjeneren er altså ikke tilfreds…
Vores guide er ankommet og går og tripper foran turistinformationen. Han er klædt i en dragt, der nok skal være omkring 400 år gammel – hvis ikke mere. Ved 18-tiden har han samlet en flok på omkring 20 og i det samme, som kirkeklokkerne slår 6, sætter det ind med hagl og regn. Men det tager han i stiv arm og byder velkommen og leder os rundt i Quedlinburg, hvor han undervejs stopper op og fortæller små anekdoter undervejs. Han fortæller bl.a. om vejen Goldstrasse. Han beder folk byde på, hvorfor den har fået det navn. Der er ingen, der kommer tæt på svaret. Det er ironisk og stammer fra den tid, hvor urinen flød i gaderne. Når det havde frosset om natten, glimtede urinen som guld. Det blev i øvrigt brugt til at farve med.. Måske var det et tip til Gori?
Efter ca. en time i byen, følger han os op til Münzenberg, et højt bjerg (lige ved vores camper holdeplads). Her ligger husene også tæt med små stenbelagte veje omkring. Den primære årsag til, at guiden har taget os med herop er, at han vil vise os arbejdet med at rekonstruere en gammel kirke. Der er gjort et stort stykke arbejde ud af at få rekonstrueret kirken. Den har faktisk været helt væk og skåret i små stykker. Der er bygget huse på området og enkelte mure stod tilbage, men nu gør man alt, hvad man kan, for at genskabe kirken. Det handler bl.a. om lange forhandlinger med beboere, om at frigive deres kælderrum, der måske har været en del af kirkerummet. Under gulvet i det, der allerede er reetableret, har man fundet 2 skeletter, der fint er gravet fri og ligger under nogle ple
iglas, som man frit kan gå rundt på. Det virker lidt forkert, at man kan vandre rundt ovenpå gravsteder…
Besøget i kirken tager lidt lang tid men pludselig får vi ”fri”. Turen har taget et par timer og vi sætter straks jagten ind på en restaurant, hvor vi kan få noget aftensmad. Rådhuspladsen er et sikkert sted. Her ligger der en del restauranter men Marie vil gerne tilbage til ”vores stamsted”, så alle gode gange 3, går vi derind. Menukortet byder som sædvanlig på en del ting, som vi ikke er helt sikker på, så vi vælger rumpsteak. Det plejer at være en god bøf! Og vi bliver ikke skuffet. Den smager fantastisk. Serveret med asparges, der har viklet god bacon omkring. Dertil en kartoffelgratin med parmesanost ovenpå. Enkelt og supergodt. Det er næsten blasfemi, at vi ikke har bestilt en god flaske rødvin til, men vi har begge fået smag for hvedeøllet fra fad…
Vi er efterhånden huskendt i byen og har ikke nogen problemer med, at finde tilbage til camperen – bortset fra, at vi lige går lidt for langt til sidst… Godt trætte af indtrykkene og af, at tøffe rundt i byen i næsten 5 timer, kravler vi til køjs.
Natten byder på en del støj, bl.a. fordi det blæser en del.
